Du kan bade – og meget mere
I Engesvang Friluftsbad er der, naturligvis, masser af mulighed for at bade. Men der er også plads til leg, hygge og lækre indkøb i kiosken i friluftsbadet på Dybdalsvej 14 i Engesvang.
Børnebassin for de mindste
Vi har et dejlige børnebassin, hvor de mindste badere i ro og man kan plaske og hygge. Der er meget lav dybde i den ene ende og bliver lidt dybere, så børnene trygt kan lege i vandet.
Børn under 3 år, og andre der ikke er renlige,
skal benytte badeble med en blebade-buks udover. Badebleer og blebade-buks sælges også i kiosken.
Bassinet er fra 0,30 til 0,70 meter og opvarmet til min. 27 grader.
Stort badebassin med vippe
I det store bassin er der en vippe i den ene ende, og derfor også dybere dér og rutsjebane i den anden ende. Der er god plads til både leg og til at svømme baner.
Bassinet er fra 0,90 til 3,5 meter og opvarmet til min. 26 grader.
Motorik-hoppepude
På græsområdet har vi en 78 kvm stor motorik-hoppepude. Formålet med motorik-hoppepuden er, at udvikle børnenes motoriske og indre koordineringsevner igennem legen.
På puden er der påtrykt forskellige tal og symboler, der giver mulighed for en masse dynamiske lege og en masse værdi i læringssammenhænge – og selvfølgelig kan puden også bruges som en traditionel hoppepude til sjov og leg!
Kiosk
I vores kiosk kan man i åbningstiden købe kaffe, is, nudler, slik m.v. Kiosken bestyres af frivillige, så vær venlige og imødekommende – og giv dem gerne et klap på skulderen. De gør det for at du kan slappe af og nyde Engesvang Friluftsbad.
Livredder i åbningstiden
I den offentlige åbningstid har vi livredder på, som aktivt holder øjne med bassinerne. Livredderen kan naturligvis spørges til råds, men skal ellers ikke forstyrres i sit arbejde.
Al ophold og aktivitet i Engesvang Friluftsbad sker på eget ansvar. Både i åbningstid og udenfor åbningstid.
Engesvang Friluftsbad Dybdalsvej 14 7442 Engesvang